Annonce

Annonce

Forsker Costanza Geppert står på en mark hvor hun er ved at indsamle bier med et net

Landbrugets udformning har betydning for, hvordan forskellige insektarter trives, viser et nyt studie. Her ses forsker Costanza Geppert stå på en mark, hvor hun er ved at indsamle bier. Foto: Bettina Donko

Blomsterstriber alene er ikke altid nok, hvis man vil hjælpe bierne

Økologiske marker og blomsterstriber kan øge mængden af føde til insekter, men det er også vigtigt, hvordan landbrugsarealerne er indrettede, viser ny forskning.

Økologisk drift eller blomsterstriber ved marken er gode tiltag, hvis man som landmand ønsker at hjælpe insekterne med at finde føde i landbrugsområder.

Der er imidlertid en væsentlig forskel på, hvordan disse tiltag gavner insektarterne, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet British Ecological Society. Heri har forskere undersøgt tre landbrugstypers effekt på forskellige insektarter: en økologisk mark, en konventionel mark med blomsterstriber og en konventionel uden blomsterstriber.

Studiet viser, at overordnet set giver både økologisk landbrug og blomsterstriber flere blomster på landbrugsarealet, hvilket giver mere føde til insekter. Det viser dog også, at arealets omkringliggende struktur påvirker, hvor meget blomsterne faktisk gavner insekterne. Derfor mener forskerne, at EU bør tage landskabsstrukturen med i betragtningen, når der fra politisk hold skal udvikles biodiversitetstiltag i landbruget.

"Vores resultater viser, at handling både lokalt og i det større landskab er vigtigt for at fremme vilde bier," siger hovedforfatter Costanza Geppert til University of Göttingens hjemmeside.

En illustration af de tre typer landbrug, der blev undersøgt i studiet: En konventionel mark (t.v.), en konventionel mark med blomsterstriber (midt) og en økoliogisk mark. Ved hver mark blev der opsat to kolonier med humlebier
En illustration af de tre typer landbrug, der blev undersøgt i studiet: En konventionel mark (t.v.), en konventionel mark med blomsterstriber (midt) og en økoliogisk mark. Ved hver mark blev der opsat to kolonier med humlebier. Kilde: Geppert et al. 2020

Større øko-marker

For det konventionelle landbrug med blomsterstriber viste studiet eksempelvis, at blomsterstriberne ikke alene har en positiv effekt på humlebiernes reproduktion; først når markerne var mindre med lange tilstødende grænser, øgede det humlebiernes reproduktion. Og jo større markerne var, desto større var den negative effekt på mængden af honningbier, selvom der var blomsterstriber.

Det modsatte var tilfældet for den økologiske mark uden blomsterstriber: Her var den positive effekt på humlebier og honningbier størst på større marker, fordi det samlet set gav flest blomster på landbrugsarealet.

Grafen til venstre viser mængden af humlebier, svirrefluer og solitære bier på hver af de tre marktyper. Her ses det f.eks., at mængden af humlebier er klart størst i blomsterstriberne, mens det for de øvrige insekter var mere ligeligt fordelt mellem blomsterstriber og den økologiske mark. Grafen til højre viser artsdiversiteten. CFS = konventionel mark med blomsterstribe, CON = konventionel mark, ORG = økologisk mark
Grafen til venstre viser mængden af humlebier, svirrefluer og solitære bier på hver af de tre marktyper. Her ses det f.eks., at mængden af humlebier er klart størst i blomsterstriberne, mens det for de øvrige insekter var mere ligeligt fordelt mellem blomsterstriber og den økologiske mark. Grafen til højre viser artsdiversiteten. CFS = konventionel mark med blomsterstribe, CON = konventionel mark, ORG = økologisk mark. Kilde: Geppert et al. 2020
Grafen viser, at antallet af dronningeceller stiger markant, jo større den økologiske mark er, mens det modsatte er tilfældet i den konventionelle mark med blomsterstriber
Grafen viser, at antallet af dronningeceller stiger markant, jo større den økologiske mark er, mens det modsatte er tilfældet i den konventionelle mark med blomsterstriber. Kilde: Geppert et al. 2020

For at gøre det hele lidt mere indviklet fandt forskerne den største mængde og artsdiversitet af humlebier i blomsterstriberne, mens den var lavest i konventionelle marker uden striberne. Mængden og artsrigdommen på den økologiske mark var middel. Til gengæld var der ingen nævneværdig forskel på forekomsten af solitære bier og artsdiversiteten af svirrefluer i øko-marken og blomsterstriberne.

"Vilde bier og andre insekter kan ikke overleve ved et landbrug, bare ved at der laves forbedringer på marken - de er afhængige af strukturen af det omkringliggende landskab," siger professor og medforfatter Teja Tscharntke.

Forskerne advarer dog om, at blomsterstriber kan udgøre en fare for insekterne. For det første kan blomsterne tiltrække mange insekter, uden at det omkringliggende landskab er i stand til at understøtte deres bestand, og for det andet kan insekterne ved konventionelle marker blive eksponeret for pesticider, som kan skade dem.

Studiet 'Agro-environment schemes enhance pollinator richness and abundance but bumblebee reproduction depends on field size' kan læses her.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning